Kamera

 

Mit (nuværende) kamera

Overskriften siger det egentlig meget godt -  jeg har haft en del kameraer siden jeg begyndte at fotografere i 2002 og de forskellige modeller kan du se på denne side. Jeg har skrevet lidt information om hver enkelt model samt fordele og ulemper.

En sjov anekdote omkring mit første kamera (Nikon Coolpix E885)
Jeg købte dette kamera hos Fona i Frederikshavn i 2002, da jeg var på bil ferie rundt i Danmark med min kæreste. Jeg var ellers inde hos en foto handler først, men han havde kun digitale kameraer med 2 megapixel opløsning. Da jeg spurgte om ikke han havde et kamera med 3 megapixels, syntes han at jeg var lettere vanvittig og at “det ville jeg da aldrig få brug for”.

Her er vi så – godt 10 år efter og et Nikon D800 er på hele 36 megapixels :) . Nikon Coolpix E885 kostede i øvrigt 7.449 kr. og er det samme som jeg gav for mit D7000 for godt to år siden…

Nikon D7000 (nuværende)

Nikon_D7000
Fordele
God byggekvalitet, delvist vejrforseglet, suværen sensor, to SD kort pladser, HD video og indbygget blitz kan benyttes til at aktivere en ekstern Nikon blitz
Ulemper
Autofokus kan være drilsk under visse omstændigheder

Overordnet indtryk
Helt klart mit bedste kamera til dato på flere områder. Fantastisk DX sensor på 16 megapixels med utrolig god dynamik, kontrast og skarphed selv ved relative høje ISO værdier. Kameraet føles som kram og kan tåle en let regn eller sne byge. Det eneste jeg savner fra mit Canon EOS 7D er autofokus systemet.

Kategori: Entusiast/semi professionel

Canon EOS 7D

Canon_EOS_7D
Fordele
Suværent autofokus system, vejrforseglet, 18 megapixel sensor, 8 billeder pr. sekund, HD video og indbygget blitz kan benyttes til at aktivere en ekstern Canon blitz
Ulemper
Forholdvis meget støj ved høje ISO værdier og sensor med mindre dynamik end Nikon D7000

Overordnet indtryk
Mit klart hurtigste semiprofessionelle APS-C kamera med det bedste autofokus system jeg har haft. Fuldt vejr forseglet magnesium hus med 18 megapixels og 8 billeder pr. sekund. Suværent til sport hvis det var nødvendigt. Fed HD video funktion og god bygge kvalitet.

Kategori: Semi proffesionel

Canon EOS 50D

Canon_EOS_50D
Fordele
15 megapixels, fin sensor ved lave ISO værdier og 6,3 billeder pr. sekund
Ulemper
Meget støj ved middelmådige ISO værdier, ikke vejrforseglet og ingen HD video funktion

Overordnet indtryk
Mit første semiprofessionelle kamera og tilsvarende større hus end mine tidligere modeller. 15 megapixels og dejlig stor LCD skærm på 3″ med 920.000 punkters opløsning. Når man tager et billede, er det lynhurtigt klart til at tage det næste.

Kategori: Semi proffesionel

Canon EOS 400D

Canon_EOS_400D
Fordele
10 megapixels og meget større skærm end Canon EOS 350D
Ulemper
Meget plastik agtigt og billeder med meget støj ved middelmådige ISO værdier

Overordnet indtryk
Dette kamera er en forholdsvis stor opgradering fra mit først spejlrefleks kamera selvom kameraet er samme størrelse. 10 megapixels og det første kamera der tilbyder automatisk sensor rens ved opstart og sluk. LCD skærmen er på 2,5″ og slukker automatisk når man kigger ind i søgeren. Over dobbelt så stor hukommelse (buffer) internt i kameraet forhold til mit første kamera, når man tager serie billeder.

Kategori: Begynder

Canon EOS 350D

Canon_EOS_350D
Fordele
8 megapixels, ingen ventetid når det tændes, stor LCD skærm på 1.8″ og objektivet kan skiftes
Ulemper
Ingen (i forhold til mit første kamera)

Overordnet indtryk
Mit første kamera og det er digitalt på hele 3 megapixels. Man kan se billedet efter man har taget det. Fra man tænder kameraet til man kan tage et billede går der ca. tre sekunder. Fra man trykker på udløseren til billedet rent faktisk bliver taget går der yderligere ca. to sekunder. LCD skærmen er på hele 1,5″.

Kategori: Begynder

Nikon Coolpix E885

Nikon_Coolpix_885
Fordele
Det er digitalt, man kan se billedet når man har taget det og det er meget lille
Ulemper
Hæslige billeder i alt andet end optimale lysforhold, kraftige lilla overgange mellem lys og mørke (ringe optik), lang vente tid på at det tændes og man kan tage billedet

Overordnet indtryk
Mit første kamera og det er digitalt på hele 3 megapixels. Man kan se billedet efter man har taget det. Fra man tænder kameraet til man kan tage et billede går der ca. tre sekunder. Fra man trykker på udløseren til billedet rent faktisk bliver taget går der yderligere ca. to sekunder. LCD skærmen er på hele 1,5″.

Kategori: Begynder

 Posted by at 21:24